Lightchapter

Det fremadstormende Århusianske metal-band, Lightchapter, har på ingen tid skabt et navn for sig selv på den danske metalscene, hvor deres unikke blend af melodisk dødsmetal med elektroniske elementer, er gået rent ind ved publikum!

Med medlemmer fra The Burning, Diamond Drive, The Hive Mind og The Silent Low består Lightchapter af ene rutinerede musikere, og tilsammen udgør de et imponerende og eksplosivt liveband, som allerede nu har turneret med Mercenary og Hatesphere på nogle af landet største venue-scener!

Lightchapter blev dannet i 2019 og fandt sin endelige form og stil under pandemiens dystopiske indtog i 2020. Bandets udtryk er formet af en tid i mismod, melankoli og en længsel efter det utopiske. 

Bandet består af Mikkel Ottosen: Guitar og vokal, Anders Berg: Guitar, Kalle Herborg: Bas og Tobias Høst: Trommer. Lightchapter har fra begyndelsen handlet om de musikalske eksperimenter. De henter inspiration fra et bredt spekter af kunstnere lige fra de klassiske melo-death pionerer til synthfirsernes konger som Depeche mode og Gary Numan.