Absolute Bowie (UK)

Prisvindende, Absolute Bowie, er det største og mest succesfulde David Bowie tribute-band i Storbritannien, og de betragtes af mange som det allermest autentiske i hele Europa! Absolute Bowie har nemlig gennem 17 år udmærket sig ved et fænomenalt show, der kommer skræmmende tæt på en af musikhistoriens mest ikoniske og legendariske skikkelser; nemlig selveste David Bowie!

Med den utrolige frontmand, John O’Neill som David Bowie og et velspillende professionelt band, har Absolute Bowie opnået fantastiske ting med deres spektakulære og autentiske, 2 timer-lange David Bowie-show! De har vundet den meget eftertragtede pris som UK’s allerbedste tribute-band, “Best Tribute-Band in the UK“, hvilket i sig selv må siges at være en imponerende præstation, og de har også vundet prisen, “Best Bowie-Tribute“, ved National Tribute Music Awards!

Absolute Bowie får fantastiske anmeldelser i pressen i UK! The Times har døbt dem “Britain’s Top Bowie Tribute”, NME kalder dem “A lovingly crafted Bowie show” og The Mail on Sunday siger om Absolute Bowie, at de er “Unmissable“! Og for en Bowie-fan ville det også være drønærgerligt at gå glip af Absolute Bowie – det ekstravagante show tager publikum gennem alle David Bowies skiftende perioder, stilarter og mest elskede alter-egoer, der har tryllebundet fans gennem årtier! Med utallige kostumeskift og sprudlende energi, bliver publikum ført på en musikalsk og farvestrålende rejse igennem Bowies største hits såvel udødelige sange fra albums som David Bowie, Ziggy Stardust & The Spiders from Mars, Aladdin Sane, Heroes, Hunky Dory, Let’s Dance og Young Americans og videre til hitsene på de senere udgivelser!

Foruden at have optrådt i mange lande i Europa, heriblandt Spanien, Grækenland, Frankrig, Polen og Tyskland, var Absolute Bowie på en omfattende – men 100% udsolgt – turné i Australien i juli 2023! Nu tilbydes koncerter med Absolute Bowie for første gang i Danmark!