Jens Hult (S)

Jens Hult er en af Sveriges største og mest eftertragtede nyere musiknavne! Med flere hits og over 50 mio. streams alene på Spotify og intet mindre end 273K månedlige lyttere, har Jens Hult eftertrykkeligt og på næsten ingen tid, slået sig fast som et navn, man simpelthen ikke kan komme udenom i svensk musik!

Kendt for sine følsomme og dragende sange og sin karismatiske og melankolske stemme, skriver Jens Hult et nyt blad i bogen om den store svenske sangskriver-tradition, hvor Cornelis Vreeswijk og Björn Afzelius tidligere førte pennen! Jens Hult har sat sit eget unikke aftryk med sin charmerende blanding af indie-folk og pop-viser, og han har forlængst vundet både anmeldere og publikums gunst i hjemlandet, ligesom han har optrådt på alle de væsentligste festivaler og spillesteder i Sverige!

I 2023 er han klar med sin længeventede næste EP! I 2024 vil han turnére udenfor Sverige og kommer derfor for første gang til Danmark. Det bliver i en skøn trio-konstellation, hvor publikum kan glæde sig til en kæmpestor og vedkommende liveoplevelse!