Maiden Aalborg er DK’s største og mest anerkendte hyldestband til de britiske metal-legender, Iron Maiden. Bandet har over hele landet bevist, at de er leveringsdygtige i uforglemmelige metal-fester og at de kan præstere de teknisk krævende sange, samtidig med, at de giver den, ALT de har på scenen!
Maiden Aalborg er den ultimative Iron Maiden-oplevelse, fuld af eksplosiv energi og altid i øjenhøjde med publikum! Det gennemførte show indeholder de største og mest berømte Iron Maiden klassikere, som leveres med lige dele kærlighed og intensitet! Run to the Hills, Fear of the Dark, The Number of The Beast, Can I Play with Madness, The Trooper og alle de andre brager ud over scenekanten i en hæsblæsende helhedsoplevelse!
I øjeblikket turnerer Maiden Aalborg med deres mest succesfulde show, 1 set hvor de spiller hele pladen, Seventh Son of the Seventh Son, der er af kendere af Iron Maiden går for at være et af bandets allervigtigste udgivelser udelukkende med kendte og elskede sange! Dernæst et 2. set med alle de største Iron Maiden-sange – rent “greatest hits”!
Med medlemmer fra blandt andet Mercenary og Pretty Maids, er femkløveret Maiden Aalborg en yderst habil gruppe, der både har høstet roser og anerkendelse fra publikum og anmeldere!
”Tak til Iron Maiden for at have skrevet de sange, men tak som fanden til MAIDEN AALBORG for at spille dem mere veloplagt og vitalt, end jeg har hørt det gjort i årevis! Ja, jeg mener det!”– Steffen Jungersen – musikjournalist, musiker og forfatter.