Fra august 2023 vil Spectacle Music sælge koncerter i Tyskland med en række berømte internationale navne, hvoraf nogle også tilbydes på det danske marked. I takt med den stigende interesse for udenlandsk musik i Tyskland, vil Spectacle Music altså udvide sit markedsområde markant.
“Jeg er enormt spændt på, hvor langt vi er i stand til at komme i nabolandet. Det har ofte været en overvejelse, om man kunne få hul igennem på det tyske marked, men hver gang har konklusionen været, at det ville blive for svært og for uoverskueligt. Heldigvis er Spectacle Music et andet sted nu end for få år siden, og med det rette netværk og gode værktøjer ved hånden, tror jeg, vi vil få anseelig succes i Tyskland – i hvert fald over tid. I den seneste periode har vi (Spectacle Music) fået adgang til en række spændende artister fra UK, som vil være ganske attraktive for tyske koncert-arrangører at booke, så vi går forhåbningsfulde ind i dette nye kapitel for virksomheden”.
Jeppe Buchreitz, dir. Spectacle Music Productions. 18/7 2023.